Wilkommen Im Hotel
Would you like to react to this message? Create an account in a few clicks or log in to continue.

Wilkommen Im Hotel

Forum about the french novel l'Etage Interdit by Caroline SAUVAGEOT.
 
HomeLatest imagesSearchRegisterLog in

 

 L'Etage Interdit - Den forbudte Etage - Kapitel 2

Go down 
AuthorMessage
xxTralalala
At the Reception
At the Reception
xxTralalala


Posts : 13
Join date : 2010-09-21
Age : 31
Location : Denmark

L'Etage Interdit - Den forbudte Etage - Kapitel 2 Empty
PostSubject: L'Etage Interdit - Den forbudte Etage - Kapitel 2   L'Etage Interdit - Den forbudte Etage - Kapitel 2 Icon_minitimeSat Oct 23, 2010 1:57 pm

Vil lige undskylde at der er gået så længe inde, men vi har haft travlt med gymnasiumet oveni oversættelsen.... Vi gør vores bedste for at få 3. færdig snart (:

Og husk at det er forbudt at kopire teksten, da vi har brugt meget energi i oversættelsen... Hvis i er intresseret i bogen, kan i skrive til thonlineupdate@jubii.dk eller i kan gå ind på vores hjemmeside thonlineupdate.blogspot.com for at følge med i nyhederne om TH (:
Stay Humanoid

Zimmer 104
 2 

Søndag 10. december, 2007.
14:19

Toget fra Laroche-Migennes, ankom i Gare de Lyon. Imens
alle var optagede af at komme ud, fortsatte Jenifer hendes læsning. Hun ville få det optimale ud af sin sidste roman af Lauren Weisberger, People Or Not People. Når man tænkte på hendes weekend, var denne bog meget passende.
Hun ville møde smukke mennesker i løbet af de næste par dage …
Hun lagde romanen ned i sin taske og tog sin bagage : en stor hvid
læder taske, som indeholdte hendes tøj og toiletsager, og en sort, ret tung én, fyldt med drikkevarer og mad. På det luksuriøse hotel, hvor hun skulle bo, havde hun ikke råd til at spise på restauranten, eller tage morgenmaden fra baren.
Så snart hun kom ud fra toget, følte hun den særlige atmosfære af
rejsende. Under det enorme glastag gav larmen fra samtalerne genlyd, som ord talt af et fremmed sprog hun ikke altid genkendte. Hun passerede forelskede folk, som blev genforenede, familier som prøvede at holde deres lille flok samlet, trætte, energiske eller pressede rejsende, nogle gange alle tre på en gang. Ingen lagde den mindste smule mærke til palmetræerne, som dekorerede hallen. De lagde heller ikke mærke til det store ur, eller den bearbejdede buegang til The Blue Train, stationens luksuriøse restaurant. Jenifer, sammenlignet med de andre rejsende, kiggede over det hele. Hendes skrivereflekser var aktiveret, klar til at fange hver en detalje for at gengive dem i en fremtidig roman.

For enden af perronen, ventede Cécilia på hende med sin kuffert med hjul. De to venner krammede og Jenifer insisterede på at de skulle have kaffe inde på The Blue Train.
- Jenny, hvis vi begynder at bruge vores penge…
- Men det er et historisk sted! udbrød hun da de trådte ind i forretningen.
Vidste du at det er bygget til 1900 Verdens udstillingen? Ligesom Eiffel Tårnet.

Smagende på deres kaffe, beundrede den unge kvinde det store
rum, hvis dekoration var fyldt med skulpturer, forgyldninger og malerier. Efter et par timer med offentlig transport, var det behageligt at slappe af et øjeblik på den malede læder bænk.

- Kan du forestille dig ? Begyndte Jenny. Coco Chanel, Brigitte Bardot,
Dali, Jean Cocteau kom her !
- Folk som har råd til det, pointerede Cécilia.
- Det er ikke rigtigt spørgsmålet …
- Ikke desto mindre er det. Man er stadigvæk nødt til at betale regningen
efter måltidet !
- Det er sandt, men det er mere et spørgsmål om dekorationer af
omgivelserne. 1900’er stilen, de rejsende der rejser, togene der ankommer og afgår …

Cécilia diskuterede det aldrig med sin ven. Hun var ikke
særlig interesseret i Historie eller Kunst og ifølge hende, var denne overflod af luksus for meget. Hun foretrak det simple ved en lille café, også selv hvis en hvilken som helst berømt designer eller forfatter havde besøgt den. Så tog de af sted for at vente på Cécilias far på Louis Armand Place. Og i modsætning til den sidstnævnte, som brokkede sig over kulden og vinden, beundrede Jenny stationens facade og klokketårnet. Pladsen, tårnet, 67 m højt, og bar på de 4 sider en 6,5 m bred urskive som mindede om Big Ben i London.
Snart ankom deres chauffør, og de begyndte at krydse Paris. De
var utålmodige, spændte som teenagere. Begge havde et mål at nå denne weekend. Cécilia arbejdede frivilligt for den Franske Japan Road fanklub. I morgen, ville hun sammen med 50 fans tage til optagelserne af showet Hit of the Year 2007, med Flavie Flament som vært. Men det var ikke hendes eneste mission. Hun ville også give bandet og deres manager et dokument om fanklubben, sådan at det kunne blive gjort til ’en officiel fanklub’.
Og Jenny, hun var i øjeblikket i gang med at skrive en roman
hvor i heltinden var en ronk’n’roll stjernes datter, som var vokset op på hoteller, i takt med sin fars tour og under mediernes kritiske øje. Hun tog som et eksempel Anaïs Paris, Rob Paris’ datter, guitaristen fra det kendte svenske rockband Danger. Anaïs var den evige tegner, skriver, designer, sanger, model … og hun var en barndomsven af Japan Road. Jenny vidste fra nogle seriøse kilder, at hun datede sangeren. Hver gang bandet var i Paris, var pigen der også og Jenny håbede, at hun kunne møde hende og tale med hende om hendes bog. Hvis det blev nødvendigt ville hun få hende til at give hendes manuskript.
Dette er grunden til, at de begge havde taget det vilde initiativ
til at bestille et værelse på det samme hotel som Japan Road. For at have alle chancerne på deres side, for at være sikker på at møde dem hver gang de skulle ind i eller forlade hotellet. Og for Jenny, var det her muligheden for at finde ud af hvordan livet inde i et luksuriøst hotel så ud.

- Jeg håber at vi kommer til at se dem og tale lidt med dem, tænkte Cécilia
højt. Sammen med dokumentet vil jeg give hver af dem et kort. Jeg har oversat nogle små sedler til tysk.
- Hvad siger du i de her små sedler ?
- Jeg forklarer dem at jeg ”arbejder” for den Franske Fanklub og at vi
gerne vil have at vores forening bliver den ”Officielle Franske Fan Klub”, sådan at vi kan have nogle sande udvekslinger imellem bandet og fansene. Jeg vil også lade dem vide at i morgen i tv showet, vil alle fansene med en rød top være fra Fan Klubben, og at der er forberedt en overraskelse til dem.
- Det er fedt. Hvad er overraskelsen ?
- En anden pige står for det. Hun har skrevet ”Frohe Weinarchten” på
farvede lagner. Et brev på et lagen. Det betyder ”Glædelig jul” I de små sedler bad jeg dem også om et møde og jeg lod dem vide at jeg bor på deres hotel under disse få promotions dage.
- Tror du de vil gå med til det ?
- Ja, det tror jeg! udbrød Cécilia pludselig helt sikkert. Ofte betror Liam
journalisterne at han føler sig ensom på sit hotelværelse. Han føler sig alene efter at have været sammen med så mange mennesker hele dagen. Det gør ham ked af det og sentimental. Og når han så får en gang skyld kan finde noget at lave og møde mennesker, tror jeg ikke kan vil afslå det.

Jenny havde ikke betroet sig til sin ven om informationen
angående Anaïs Paris. Hun turde heller ikke ødelægge Cécilias håb, men når man tænkte på at Anaïs ville være der, ville Liam slet ikke være alene, føle sig deprimeret og han ville højst sandsynligt aflyse aftalen for at kunne tilbringe mest mulig tid sammen med sin kæreste. Og for at sige sandheden, var det helt sikkert ikke bandet selv der bestemte om en fanklub skulle blive officiel, men nærmere deres management.
Travlt optaget, som de var med at tale og forestille sig deres
møde med bandet og Anaïs, så de ikke Paris passere for næsen af dem, og da de blev bekymrede over, hvor de var, stod Triumfbuen forude ; de var ved at krydse Champs Elysées. En trommende støvregn vandede hovedstaden, og vinduesviskerne tørrede hurtigt forruden, næsten i takt med deres hjerteslag. De ankom til deres destination og dumt som det lød havde de sommerfugle i maven. En blanding af spænding, glæde og frygt. De var en smule bange for at stå ansigt til ansigt med et univers de ikke kendte.
Cécilias far vendte på Place de l’Etoile, og tog så Avenue
Hoche. Den sidste lige strækning. Gradvist kunne de skelne den formløse og farverige masse under træerne. Fans. De var stablet sammen ovenpå blomsterbedet imellem gaden og hotellet. Nogle var pakket ind i omslag, soveposer, overlevelsestæpper. Andre hoppede på stedet eller stod helt stille som statuer frosset fast af kulden.
Bag denne lille forsamling, kunne man lige ane indgangen til
Royal Monceau under det elegante glas halvtag med hotellets initialer. De franske, japanske og europæiske flag, som hang på dette glas halvtag, blev bevæget voldsomt, og gjorde sådan at stoffet flagrede. Da bilen stoppede, gjorde hotellets personale sig klar til at byde de nye kunder velkomne.
Jenny og Cécilia var en smule bange for at have hundrede øjne på dem. De var ikke vant til at få så meget opmærksomhed. Cécilia bad til at der ikke var nogen fans, der genkendte hende og bad hende om hjælp til at komme ind på hotellet. Men de ankom uden nogen problemer og ingen genkendte dem. Dørvagten bar deres bagage og stillede det i hallen, imens de gik hen til receptionen. De fortalte deres navne og receptionisten førte dem ind på computeren.
Jenny havde kontaktet Royal Monceau et par uger tidligere, for at have informationer til sin roman. Hun ville gerne besøge stedet, men ville ikke komme til Paris kun for det. Og da chancen for at møde Japan Road og Anaïs Paris på samme tid til deres næste promotion i Frankrig dukkede op, var hun nødt til at udnytte muligheden. Men eftersom hun ikke vidste med sikkerhed om bandet ville være på dette hotel, havde hun foretrukket kun at booke en enkelt nat. Melody, damen der ledte informationsafdelingen i virksomheden, havde forsikret hende om at der ikke var travlt tidligt i december, og at hun kunne booke en nat mere på stedet uden nogle problemer.

- Vi vil gerne booke en nat mere, til i morgen aften, sagde Jenny til
receptionisten som tastede på sin computer.
- Det kan ikke lade sig gøre, vi er fuldt optaget, sagde en elegant mand i
mørkt blåt jakkesæt med fasthed i stemmen. Intet havde tydet på dette efter den hjertelige velkomst fra receptionisten.
- Hvad ? sagde Jenny overrasket, da hun overhovedet ikke havde forventet
det svar. Hun havde ikke engang bemærket tilstedeværelsen af denne mand før.
- Vi er fuldt optaget, gentog han og pigerne mærkede et kommende
panikanfald. Det var ikke muligt, hvor skulle de sove den følgende dag ?
- Jeg forstår det ikke. Jeg blev informeret om, at der ikke ville være nogen
problemer med at booke endnu en nat.
- Det kan ikke lade sig gøre.
- Din kollega fra informationsafdelingen sagde til mig, at der ikke var
travlt i den her del af året …
- Vi kan ikke altid regne med, hvor mange bookinger vi vil få. Og i
øjeblikket er her fuldt optaget. Jeg beklager. Min kollega vil vise jer jeres værelse for den her aften. Hav et godt ophold på Royal Monceau !

En værtinde gav dem værelsets nøglekort og viste dem
elevatoren. De tog op på 1. etage. I det de gik ud af elevatoren ankom de i en lang korridor. Overfor dem, var der en stue møbleret med nogle lænestole og sofaer og et stort gråt marmor bord, lyst op af en overdådig krystal lysekrone. Værtinden drejede til venstre og åbnede værelse 104 til dem. Hun gav dem et magnetisk nøglekort sammen med et par kort med forskellige numre og et kort der gav adgang til spaen. Hun ønskede dem et vidunderligt ophold på hotellet, hvorefter hun gik. Så ankom bagagebæreren. Han stillede taskerne og kufferten lige indenfor døren, også han ønskede dem et behageligt ophold, hvorefter han lukkede døren bag sig.
På trods af den kolde velkomst fra receptionsbestyreren, gav det luksuriøse rum og spændingen det gode humør tilbage til de unge kvinder. Nu ville de gå på opdagelse. De gik ind af en lille korridor, hvor toiletterne og badeværelserne var, hvori der var et vindue der vækkede deres interesse. Spejle erstattede vinduesruderne og Jenny troede det var et skab. Hun åbnede det og det viste sig at der bare var en væg bag det.
- Kan du forestille dig ?! Hvis vi kunne se ind til naboens
badeværelse ! Udbrød Cécilia, og begge begyndte at grine vanvittigt af at forestille sig det.

De gik nu ind i soveværelsesdelen. En enorm seng stod midt i
det hele, og foran den var der et stort fladskærms tv på et træmøbel. På hver side af det var der en lænestol. Fra vinduet havde de udsigt til Avenue Hoche. Værelset var lige ovenover glas halvtaget og flagene svajede lige foran deres vindue. De syntes de kunne høre en sang nynnet af fansene. De trak gardinerne fra og så de stivfrosne teenagere på gaden. Hvor lang tid havde de stået der ? Spekulerede Jenny over. Under vinduet stod et lille skrivebord med et stik til internettet, brevpapir og hotellets menukort til de forskellige barer og restauranter. Det var simpelthen pragtfuldt.

- Das Zimmer ist richtig geil ! udbrød Cécilia liggende på
sengen. At udtrykke sig på tysk fik hende til at føle sig tættere på Japan Road. Og det var blevet moderne at tale tysk. Der var engang, hvor vi blærede os med at bruge engelske ord, nu viste teenagere deres forskellighed ved at tale tysk.
- Ja, sehr schön ! Gav Jenny hende ret. Men uanset, hvor smukt det er, har
vi stadigvæk et problem.
- Yeah …
- Det er ikke muligt at hotellet er fyldt ! Melody fortalte mig i sidste uge at
der ikke ville være nogen problemer …

De tav et øjeblik, liggende på sengen, næsten side om side da
Cécilia pludselig fik den idé at tænde sin bærbare computer og koble sig til internettet. Jenny bevægede sig ikke. Hun prøvede at vænne sig til tanken om at de i morgen skulle sove på et andet hotel. Måske var det bedre på den måde. Det var en smule skørt at bruge så mange penge på så kort tid. En nat på Royal Monceau svarede til en måneds husleje !

- Det er overhovedet ikke fyldt !! Triumferede Cécilia siddende ved det lille
skrivebord.
- Hvordan ved du det ? Spurgte Jenny overrasket og rettede sig op.
- Jeg er på royalmonceau.com og jeg kan booke til de næste tre
dage. Der er endda flere værelser ledige: Almindelige værelser, små suiter, luksuriøse suiter …
- Er det sandt ? Er du sikker ?
- Ja, se på det her… Jeg booker til i morgen nat… 11. december… 2
voksne… Almindeligt værelse… Jeg trykker… Og det virker. En bekræftelses e-mail vil blive sendt til din e-mail indbakke. Jeg tjekker… Det er okay, jeg har fået det !
- Cilia, du er genial !!

Hun knugede sin veninde i sine arme og begge sprudlede af lykke efter de havde fundet en løsning. De havde det nu, havde de ikke ?! Den eneste ting de ikke forstod, var hvorfor direktøren havde løjet for dem. Hvorfor ? De glemte det spørgsmål for at pakke ud og spise. Jenny tog en vanilje cola flaske, en sandwich og en banan frem. Cécilia havde spist hjemmefra, og denne aften havde hun planer om at shoppe i Franprix lige overfor hotellet.

Klokken 17:45 sendte en tysk fan en sms til Cécilia for at
fortælle hende at Japan Road havde forladt Tyskland. Deres fly var lige lettet. Hun sendte beskeden videre til de andre medlemmer af fanklubben og foretog nogle opkald til den franske officielle hjemmesides team. De var partnere og skulle mødes i morgen.
Ti minutter senere cirkulerede nyheden rundt på MSN og forummer og videre til fansenes mobiltelefoner, der ventede i lufthavnen. Så vidste de at JR ville være i Frankrig omkring 19:30. Om lidt mere end en time og tredive minutter.
Imens Jenny stille liggende på sengen læste den næste del af
Beth’s people eventyr, holdt Cécilia kontakten med hendes flok på MSN og modtog en bunke opkald. Hun lignede en minister. På en halv time havde hun installeret Fanklubbens Hovedkvarter i rummet. På skrivebordet stod hendes bærbare computer og hendes mobiltelefon, som allerede var sat til opladning. På sengen, en bunke fanklub dokumenter og breve til bandet. På møblet ved siden af¬¬ den gigantiske skærm, en liste over fansene til showet i morgen, forsamlingen, en anden liste over det Officielle Website team og badges, så fans kunne genkende arrangørerne.
Hun havde shoppet lidt i Franprix og havde bedt roomservice om en kop varmt vand. Med øjeblikkeligvirkende kaffepinde, havde hun lavet en espresso til sig selv. Det var hendes tredje kop kaffe, da en fan gav hende besked om at flyet fra Hamburg var landet klokken 19.22. Bandet var ikke kommet ud endnu, men de ville ikke blive forsinket ! Hun ville ringe igen for at få viden om, de havde givet autografer eller om hun havde taget nogle billeder.

http://www.thonlineupdate.blogspot.com/
Back to top Go down
http://thonlineupdate.blogspot.com
 
L'Etage Interdit - Den forbudte Etage - Kapitel 2
Back to top 
Page 1 of 1
 Similar topics
-
» L'Etage Interdit - Den forbudte Etage - Kapitel 3
» L'Etage Interdit - Den forbudte Etage - Kapitel 1
» L'Etage Interdit - Den forbudte Etage - Diskussion
» Traductions de l'Etage Interdit
» L'Etage Interdit 1 / Español

Permissions in this forum:You cannot reply to topics in this forum
Wilkommen Im Hotel :: Foreigners :: Danmark floor-
Jump to: